RejserPosted by Nicolai Klingenberg 13 Jul, 2009 13:00:09Selvom jeg er kommet hjem, er jeg faldet over et par snapshots fra turen, der lige skulle deles. Byen, der aldrig sover, byder på et hav af alternative personligheder, dekadence i materiel form og en stil, der bare ikke går i Europa. Og vice versa. Tag nu for eksempel en farven lyserød – ganske almindelig i Europa og sikkert også i USA, men tilsyneladende ikke til mænd.
På vej op i elevatoren til rummet en sen aften, kigger to gutter på min lyserøde skjorte. ”Dude… A pink shirt? Man…”. Det skal siges, at begge fyre var iklædt grov træd-i-sko med rågummisål på minimum tre centimeter, en ”trashy” sort skjorte med friskt print, et par jeans anno 1999 og en mytologisk hammer om halsen i lædersnor, og jeg er sikker på, de hed noget i retning af Todd og Kev. Jeg kunne berette, at skjortens farve var helt okay i Europa og gav den lige en ekstra knap ned. Da jeg forlod elevatoren på 19. etage, kunne jeg høre ordene ”That guy was so definitely gay!”, mens den anden tyssede på den første…
Smuk planche med show-off smykker på delvist kendte mennesker…
Bevis på at jeg har undladt at tage snegle med til Staterne…
Line ”Betsson” Peteri, den storvindende og til tider svært berusede ”Scotty” samt Betsson spiller Christina.
Audemars Piguet laver til tider special editions til gode forhandlere – og her er en af dem. 60 eksemplarer af bling-bling ”jetonmodellen” med diamanter, kortspil og lir for alle pengene. Koster 80.000 dollars og kan fås i urbiksen på Palazzo.
Tikkeværket leveres i elegant boks – det gør nok kortspil og jetoner til de dyreste på markedet.
Et feriefoto skal nøje planlægges. Se bare den nøjagtige mand, der skulle fotografere sin bedre halvdel, som sad på en stol lige ved siden af. Med et fint stativ og selvudløser skulle årets parfoto nok være i hus.
My-pleasure.dk was here…
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 09 Jul, 2009 15:55:47Med maven og hovedet fuldt af oplevelser, som ikke har direkte relation til poker, var det på tide at tage turen ud til Hotel Rio, hvor WSOP løber af stablen.
Team Betsson med blogger - for pokker. Eller poker.
Og lad det være sagt med det samme – hvis bingo kan trække fulde huse, så kan poker trække fulde hoteller. Kontrasten mellem 40 grader ude og under 20 inde var lige så slående som stemningen, for når der spilles poker på højt niveau, er der langt mellem almen snik-snak og lignende. Et par glædesudråb, stående klapsalver og lignende blev dog til – men kun af kort varighed.
Poker over hele linjen - og nu med væg-til-væg tæpper. En konstant raslen med jetoner udgør en monoton, men atmosfærefyldt støj i det enorme lokale.
Selvom der er flere måneder til finalebordet trækker finalister med solbriller, pokeransigter og stakkevis af jetoner eller chips om du vil, så var der flere tusinde, der skulle spille sig fremad i rækkerne – eller forsøge på det i hvert fald. Nogle har været overordentlig heldige – som for eksempel dansken, der havde brugt under 100 kroner på et onlinesite og vundet en plads til WSOP, som i sig selv er omkring 50.000 kroner værd.
Fokuseret ungersvend med lille portion chips - men måske nok til at gå videre.
Da vi mødte ham til WSOP var humøret højt – han var stadig med, men savnede dog noget selskab fra hjemlandet. ”Jeg kunne godt bruge en af mine venner herover, for det bliver sgu lidt ensomt, efter en dag ved bordet, men på anden side, håber jeg meget på, at turen her kommer til at vende mit liv fuldstændig om”, fortalte han. Og man forstår ham sgu – han har arbejdet i lufthavnen i over ti år, hvor han arbejder med bagagen. På de tunge dage flyttes der omkring 40 ton – pr. mand. Så hellere flytte jetoner…
Flere og flere kvinder finder vej til poker - og også til WSOP. Her er det en dansk, kvindelig Betsson spiller, der holder et vågent øje med sine modspillere.
Manden der sjuler mundtøjet er den svenske Betsson vinder og repræsentant - kone og barn er efterladt til shopping og hygge uden for bygningen.
Og lur mig om jeg ikke lige fik spottet lidt ure hist og her – det var primært Rolex, jeg så, men også et Breitling på den danske Kipster (det er hans spillernavn) for nu at nævne to. Og så er der lige det med ursponsoren – når spillerne bliver filmet til tv, nettet og diverse andre medier, er hænderne, hovedet og overkroppen i fokus, og det har Corum set potentiale i. Derfor er det schweiziske firma med 54 år på bagen sponsor på både ur og ”bracelets”. Ganske smart tænkt – og når nu man er et ungt firma, kan man godt tillade sig at sponsere noget som poker. Jeg skal se, om jeg kan støve yderligere informationer op om klokkeværket.
Sig Corum til din vinderhånd - Admiral's Cup modellen i guld og med pokerrelateret skivedekoration.
Det kan godt være, at ejendomsbranchen har hårde tider, men så kan man jo bare bygge korthuse...
Tak for opmærksomheden.
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 06 Jul, 2009 04:27:43Den 4. juli fejres der uafhængighedsdag i USA, og jeg var – ikke da det sagnomspundne papir blev underskrevet, men da det blev fejret for en dag og nogle timer siden. De resterende Betsson spillere havde meldt deres ankomst og rystet den værste jetlag af sig, så vi var ganske klar til endnu en aften af den sjove slags.
Middag – igen på Lavo da de sidst ankomne ikke ville snydes for herlighederne – men denne gang gik fru Betsson så godt som all in med herlige bøffer, Moët Chandon Rosé (som matcher Rungsted klip-klapperne - http://www.my-pleasure.dk/#post56), men ikke lige i nævnte rækkefølge.
Hvide duge, glas og boblende indhold - og jeg blev spurgt, om jeg ville have proppen med.
Da Vegas så dagens lys for omkring 105 år siden, begyndte det i området ved Freemont Street, og det skulle vi naturligvis opleve anno 2009. Et enormt automobil med dertilhørende chauffør hentede selskabet efter middagen, hvorefter turen gik til et par sightseeings, der skal opleves, når nu man er her.
Don't come knocking if the van is rocking. Den kører i øvrigt næsten lige så langt på literen, som en Lupo (det er løgn).
Citat fra chaufføren: The sign is REALLY old - at least 40 years! I amerikanske øjne må det vist være en antikvitet.
En tætpakket Freemont Street med neon for alle pengene.
Loftet blev omdannet til storslået lysshow, der burde have gået til sangen "Sammen vender vi strømmen"...
Under den to-tre timer lange køretur kom chaufføren med røverhistorier, hvor han særligt huskede to af de frækkere ture: Dengang et svært overvægtigt og nygift par havde lavet den frække i limousinen, så vogntøjet havde rokket heftigt, da de holdt for rødt, og dengang han var blevet inviteret om bagi til to damer. Om der var et strejf af Pinocchio i historien, kan jeg ikke afvise, men det var underholdende.
Vel tilbage på hotellet havde min svenske kompagnon og jeg fået anbefalet to steder, der SKULLE opleves, når nu man var i Vegas: Tao og Lavo Night Club. Med et par pre-fiksede stempler – left wrist indside, please – var vi klar til at springe uden om den kilometerlange kø. Indenfor ventede to af de større natklubber jeg har aflagt visit gennem tiden, hvoraf Tao er klart den største.
Buddha på rundt regnet ti meter, som er placeret i restauranten. Er man ikke så meget til statuer, kan man også opleve...
... en champagnekøler med levende indhold.
Fruentimmere på alskens sære placeringer lå og hyggede sig for at skabe stemning og tabte underkæber hos den mandlige del af publikummet, mens en gut kom over til mig og sagde: Two nights ago some Asian guy bought 200 bottles of Cristal – that’s wild. Og det er det så sandelig.
Blomster skal altid stå i vand. Look to your left if you want to be on my blog. Okay...
Med en regning på rundt regnet en million kroner skulle han vel nok have fået gjort opmærksom på sig selv, men skal det gøre, skal det vel gøres i Vegas. Og så skal det lige nævnes, at Mike Tyson slog vejen forbi køen, og at Jay-Z spiste på Lavo aftenen før i det private dining room, hvor han pudsigt nok havde glemt at invitere mig op.
Læs med igen, når der rapporteres fra WSOP på Rio…
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 05 Jul, 2009 00:21:33Man har lov at være heldig fra tid til anden – og det har jeg også. En tur til Las Vegas kom i stald, da firmaet Betsson og Country Manager Line Peteri så muligheder i at sende en skriverkarl til staterne. Hvorfor? For at få lidt omtale i medier, der normalt ikke beskæftiger sig med gaming og poker, og derfor vil der også blive kreeret en skrivelse til BE. Så skulle årsagen være på plads.
Med en temperaturforskel på cirka 20 grader, er det rart at have en til at holde døren. Og jo, jeg tror lige præcis, han kan godt holde varmen.
Nu har jeg aldrig selv været den store pokerhaj – men til gengæld ok god til fisk – og jeg står gerne ved, at jeg for år tilbage troede, det hed Texas hold em up. Jeg har spillet fem gange, vil jeg tro – og altid med en fornem skrivelse ved siden af, der beskrev de forskellige kombinationer. Dermed bliver jeg heller ikke at finde som spillende til WSOP, som er årsagen til, jeg nu sidder på The Palazzos19. etage og blogger.
Det tog mig et døgns tid at finde remoten til rullegardinerne...
Suite på cirka 60 kvadratmeter - og med tre fjernsyn. That's hot.
Baderum. Kar, brus, vaske - og hvad vi har vi nu ellers...
Betsson har en håndfuld spillere herover fra forskellige lande, som alle drømmer om at vinde the big thing – sidste år var det danske Peter Eastgate, der løb med cirka 53 millioner kroner. Godt gået af en 21-årig, der efter sigende kun har et par års spilleerfaring. 
Der står Westgate på hotellet - det var det bedste, jeg kunne finde, der havde bare en lille relation til sidste års vinder.
På turen herover forlød det, at en del af de danskere der skal spille WSOP kan regne med at komme hjem som millionærer, og dermed begynder der stille og roligt at tegne sig et billede af, hvor stort det her er – kald mig bare uvidende i poker, men det kom bag på mig.
Det er ikke et gammelt feriefoto, men jeg nåede også lige forbi Venedig. Ægte vand - falsk marmor.
Gode minder - og vi er stadig i Vegas.
Efter en 15 lange flyvetimer er scenen sat – sådan da. Vi ankommer ved 19 tiden, og jeg går mere eller mindre i dørken, men er til gengæld veludhvilet næste dag, hvor tiden bruges på slentren, kaffe, casinokig og poolligning. Om aftenen lander Daniel med kommende kone – de skal være her i to uger sådan cirka, og Daniel er Betssons spiller. Han har vundet sig en plads i turneringen og er absolut en god spiller – jeg er ganske sikker på, han for eksempel kan slå mig.
Middagen bliver indtaget på restaurant Lavo (www.lavolv.com), som trækker fulde huse og tallerkener. Alt er stort i Vegas – og naturligvis også bøfferne. Og også selvom de har betegnelsen kobe. Efterfølgende besøger vi en bar, hilser på et par drinks, møder en ældre kvinde med Vegas-vogn og ringer til sidst af. More to come...
Mums i store mængder - blandt andet kobe carpaccio.
Tuntatar. Jeg bliver i øvrigt aldrig madfotograf...
Sød dame - og vi fik vist spurgt om det var okay. Måske skulle jeg selv få sådan en vogn, når man ser på de svært svungne ben, jeg har ekviperet mig med.
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 09 Jun, 2009 22:11:10Der var lagt op til serv, set og match, da en udvalgt gruppe ur-tilhængere pakkede til to overnatninger i Paris for lidt tid siden. Årsagen var såre simpel – tennis. Jeg har aldrig været tennisfanatiker – hverken på tv eller i virkeligheden, men hvis film skal ses i biografen, så skal tennis ses i virkeligheden, og jeg faldt for oplevelsen.
Charles de Gaulle med de nok så kendte "rulletrappe rør". Arkitekten Paul Andreu har slået de fleste streger.
Jeg og resten af slænget blev indlogeret på Hotel Sofitel i Paris – skøn beliggenhed og lækre værelser, men mit temperament tåler ikke betalingsinternet på finere hoteller. Kald mig bare sparsommelig, men når der ikke engang er mulighed for at tjekke mail på en offentlig hotelcomputer, slipper min tålmodighed op. Men nok om det…
Sofitel - nu med sortklædte gæster. Der var dog ingen tegn på begravelser i nærheden.
Lysindfald, blomster og puder - Sofitels lobby. Nu uden kvit og frit internet.
Første dag bød på eftermiddagslanding i Paris med efterfølgende transport til hotel – kort indkvartering blev afløst af middag på Sofitel og et spadseretur i nærmiljøet, som bød på hyggelige beværtninger og flasker med korkprop og bobler.
Fire friske havørne stod klar dagen derpå og en morgenmadsbuffet med omelet til overraskende 15 euro, lagde en bund for de to næste timer.
Bussen og bloggeren på vej til live-tennis for første gang...
En skolebus med Longines logo og klare referencer til urfirmaets engagement i en velgørenhedstenniskole, som Steffi Graff og Andre Agassi slår en serv for, bragte kvartetten og andre særligt inviterede sikkert til Roland Garros, hvor de næste timer bød på tennis, champagne, storslået frokost og en dansk sejr til trods for et tilplastret skulderparti.
Snik-snak og briefing i Longines' lejr.
A word from the sponsor - or a montre from the sponsor...
Pop-pop - vi er tilbage nu, på din center court nu..
Snacks.
Flere snacks.
Yngre tennis-darling - a.k.a. Caroline Wozniacki
Lidt ældre tennis darling - a.k.a. Justine Henin. Jeg skulle hilse. Næsten da.
FedEx og Federer feat. grus, publikum og en tabermodstander uden for billedet.
Efter talrige timer på Roland Garros i tennis og den gode smags tjeneste, gik turen retur til Sofitel gennem en dræbende myldretid, som blev brugt til et lille hvil efter dagens strabadser i sportens tegn. Aftenen blev brugt på middag, bobler på Champs Elysees, ur-snak etcetera til omkring midnatstid – dagen derpå stod nemlig på hjemrejse.
Og når nu vi lige er ved Longines, så må jeg lige flashe en af mine foretrukne modeller fra huset med mere 177 år på bagen – I proudly present og drømmer lidt om: L2.673.8.78.5 fra Longines Master Collection.
En 18 karats rødguldsfætter på 40 millimeter med blandt andet månefase, kronograf, ugedag, dato og måned.
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 20 May, 2009 15:17:46En smuttur til Anholt med fly og andre skrivelystne er netop overstået. Med afgang fra Roskilde med Copenhagen Airtaxi og landing en time senere på øen in the middle of nowhere bød dagen på naturinspektion, sightseeing og bespisning på Molevitten.
Øen, maskinen og undertegnede ved spidsen.
Sidstnævnte var absolut alt andet end skuffende, og selvom sæsonen endnu ikke er skudt helt i gang, var køkkenet på sit højdepunkt. Friskfangede jomfruhummere med dertilhørende brød, hvidvin og dressing fungerede som sublim opfølgning på de skønne fiskefrikadeller, som bestod – og vil bestå – af torskefilet med spæk.
Jomfruhummere med grønt på toppen - velsmagende og friske.
Molevitten er efter sigende stedet, man skal være, når der skal slås til Søren og daskes til Ulla, og når sæsonen er på sit højeste, kan man støde på lokale såvel som tilsejlende og tilflyvende Anholt-elskere, som blæser på stand, økonomi og show-off. Her handler det om at more sig, nyde det gode liv og den skønne idyl.
Ældre foto med evigaktuelt motiv. Venligst udlånt af Kristian Brask Thomsen, som har tabt sit hjerte til øen.
Primo næste uge skulle min artikel blive publiceret på Børsen Pleasure (.dk), men indtil da må du tage dig til takke med denne skrivelse.
Apropos Brask Thomsen - her er han ekviperet med lommepynt fra naturens egen side bestående af porse, mælkebøtte og lilla flora.
Leaving on a jet- eller rettere sagt propeller plane.
Brask Thomsen planlægger i øvrigt et sandt festinferno i øjenhøjde i løbet af sommeren. Du kan læse mere om det planlagte arrangement på Facebook, hvor han har oprettet en særlig gruppe - gruppen finder du her: http://www.facebook.com/profile.php?id=558805804#/group.php?gid=46215012839&ref=ts
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 18 May, 2009 10:49:44Der er nu ikke noget som et refugium, der byder på komplet afslapning, god mad, skøn udsigt og et æbletræ i fuld flor. Tilsætter man dernæst en håndfuld nyistandsatte værelser, en enorm sortbejdset terrasse og service på afslappet, men i den grad nærværende niveau, så har du Hotel Strandlyst på Samsø.
Det er lige der, det sker - der er desuden udsigt til vandet fra hovedhuset, mens det nyopførte anneks i baggrunden har markudsigt og eget terrassedæk.
Jeg var forbi sidste år, som var åbningsåret, og med lidt held og luft i kalenderen vil jeg slå et smut forbi igen i år, hvor repertoiret er udvidet med selvforkælelse via wellness og kyndigt personale, der kan ælte dig til den syvende himmel.
Værsgo - slap af, skål med vennerne, sid ned, og nyd livet. Det er en ordre.
Det er muligt at sejle til øen med egen båd, med færge (med og uden bil) eller med fly fra blandt andet Roskilde, hvor Copenhagen Airtaxi står for transporten. Vælger du at lade bilen stå på fastlandet, kan der arrangeres pick-up service fra havnen, og du er dernæst mere end velkommen til at udforske øen på egen hånd og med lånecykel.
Skur dig til en ren krop i enten kar eller bruser. Der er dertilhørende badelækkerier, som du kan hygge dig med.
Luksuskosmosset Strandlyst har talrige årtier på bagen, og stedet har altid fungeret som servicehus for gæster, der er faldet for øen. I dag er niveauet højnet til langt mere end bed and breakfast, og for mit vedkommende var det kærlighed ved første visit.
Rolig Svane med dertilhørende lunt gulvtæppe, levende lys og væghængte snapshots. Værelserne er lyse og veludstyrrede.
Nyd lidt tv eller terrasseliv fra de hyggelige gemakker, hvor den friske luft nemt kommer ind, hvis du drejer på håndtaget ved døren...
Se selv..
Det er som om, tiden lever sit helt eget liv på øen, og den mentale frihed, der hersker på øen, går som fod i hose med den friske luft, de lækre måltider og komforten i at lade sig sænke ned i en skøn havestol (eller udespaen) med et formål: At slappe af.
Plads til begejstring, svømmetur og det gode liv. Medbring gerne en, du holder af - det gjorde jeg, og det gjorde oplevelsen endnu bedre.
Selvom kokken Jacob ikke er meget for at gøre et større nummer ud af sig selv, skal han have en linje med på vejen, for med ham bag gryder og komfur, formår stedet at levere den sidste prik over i’et – øens egne ressourcer bruges flittigt til aftenernes menuer og frokoster. Han kom til øen i år, men jeg har oplevet hans kunnen på fastlandet, og er det samme stil og kvalitet han ligger for dagen på øen, har du gode sager i vente – såfremt du altså planlægger at aflægge Strandlyst en visit (just do it!).
Tallerkenlækkerier made my Jacob. Som i kokken Jacob.
Værtinden Winnie vækker den gode service til live, som man til tider kan lede længe efter på fastlandet, men igen – Samsø lever sit helt eget liv, som jeg kun kan anbefale. Jeg garanterer, du ikke kommer til at lide af økuller, uanset om dit visit varer en weekend eller en uge.
Et billede siger mere end 1.000 ord. Og mere end en sommerbrandert.
Nyd sagerne på www.strandvejen12.dk.
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 27 Apr, 2009 16:37:22Det har netop været rejsetid igen, og denne gang var jeg den eneste repræsentant fra Skandinavien, der skulle imponeres – ikke blot af Geneve, femstjernede hoteller, solskin, champagnebrunch og et imponerende ejendomsprojekt, men også af vinsmagning og sublim service. Der vil følge en separat ”post” om selve projektet.
Jeg blev i sin tid kontaktet af et udenlandsk firma, der havde hørt om mine tidligere skriverier om boliger i den finere ende af skalaen. Således blev rygtet til en invitation, og med behageligt arrangeret program blev turen skudt i gang fra Terminal 3 i Kastrup. To timer efter ventede Porsche Cayenne kørende repræsentant fra det schweiziske firma i Geneve lufthavn.
En anelse rystet - billedet altså. Jeg var ved mine fulde fem.
En kort køretur efter ruller politisk ukorrekte vogn ind på Kempinskis plateau, hvor natten nydes. Hotelkæden har mere end 100 års stolte traditioner i ryggen, og service, indretning og prominente gæster er da også garant for, at stedet holder, og du kan se mere her www.kempinski-geneva.com.
Et par flittige hænder venter på bagage - hænderne er her gemt på ryggen.
Loft med stjernelignende lamper - Kempinskis lobby med andre ord.
Velkørende gæster - Aston Martin GT og Audi R8 i baggrunden.
HKH Kronprins Frederik spottet i Hotellets eget magasin – han er ved at tjekke ind på Kempinski i Ulaanbaatar. Altså Mongoliets hovedstad.
Efter god nattesøvn i herlig seng, blev dagen indledt med solo champagnebrunch med udsigt til Genevesøen, der er Centraleuropas næststørste med sin længde på 73 kilometer.
Hemmelige personer i form af skygger - det våde i baggrunden er Geneve søen.
Dernæst mødtes jeg med diverse folk fra den skrivende presse og et par repræsentanter fra de involverede firmaer, hvorefter der var check out og inspektionstur på det store projekt. Den selv samme aften skulle tilbringes på Hotel des Trois Couronnes (www.hoteltroiscouronnes.ch) i Vevey, som ligger en lille times kørsel fra Geneve.
Søjler og rød løber til undertegnede og trofaste rejsemakker ved højre søjle...
Her var det mere designorienterede hotel erstattet med nyrestaureret charme, der har direkte udsigt til søen, hvor Kempinski havde en vej i mellem. Med egen balkon, kig til bjerge og blikstille sø, kunne det nærmest ikke blive bedre – det skulle dog vise sig at være løgn.
Gammel stil møder nye inputs i form af dock til iPod og fladfjerner.
Arbejdsplads med storslået udsigt og trådløst www
Senere på eftermiddagen gik turen et par hundrede meter op til en lokal vinbonde, som diskede op med lokal vin, papirtynde selleristykker med trøffelolie, lufttørret skinke og afslapning…
Vinmarker så langt øjet kan se...
Lokalproduceret med stolthed og schweizisk snilde
Absolut delikat selleri med trøffelolie - uden for billedet findes desuden friske asparges
Om aftenen skulle det store slag slås – sløret blev løftet for lokale velhavere og disses investeringsrådgivere og en mindre flok af pressefolk.
Sort-hvidt selvportræt af dukkelignende gæst...
Blandt fællesnævnerne hos de ikke skrivende kan nævnes træd-i-sko med kvaster, signetringe, lidt botox hos les madames, carat i overfold og sundt hår over hele linjen.
Det er ikke en gigantisk nederdel, men derimod et telt...
I det opstillede telt med draperinger til den helt store guldmedalje blev der budt på pindemadder, Moët, rødvin og snik snak i krogene. På et givent klokkeslæt, der faldt sammen med mørkets komme, blev gruppen ført ned til en udsigtspost, hvor et lys- og fyrværkerishow præsenterede lidt historik, visioner og et gensynsår; nemlig 2011 hvor samtlige luksuslejligheder efter planen står færdige…
Dengang..
Og fremtiden...
Showet er overstået – en Mercedes S600 med privatchauffør ruller op, to asiatere entrerer det store køretøj, gemmer sig bag de tonede ruder og kører væk.
Jeg kører med fin minibus tilbage til hotellet, hvor iPod’en ”dokkes op”, et glas hvidvin skænkes, og et par velforede tøfler venter på et klæde ved sengen sammen et stykke chokolade og morgendagens vejrudsigt, der lover fuld sol.
Alt hvad en god nat kræver - sådan da...
Sådan skal den tur skæres.
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 31 Mar, 2009 21:44:21Med Nice som destination og en række Ford Focus RS i vente, drog jeg med kriblen i højre fod mod det sydfranske. Årsagen er lanceringen af den hurtigste, serieproducerede Ford nogensinde, og med 305 hestekræfter, en nul til hundrede tid på 5,9 sekunder og testkørsel på dele af Monte Carlo Rally ruten var der lagt i ovnen til en alternativ køreoplevelse.
Blå RS med pavillon og små 20 grader
Palmer, skyfri himmel og Ford-personale
Bil og frakke matcher – venligst navngivet ”pedeljakken”. Efter egen mening et pragteksemplar fra Suits forårskollektion – se selv på www.suit.dk.
Pitstop og kaffepause…
Ankomst ved 18 tiden til Le Mas de Pierre i Saint Paul de Vence, hvor middag, præsentation og bil snik-snak foregik. Tjek www.lemasdepierre.com.
Morgenstund har guld i mund – og optankede biler i stalden. Klar til næste dags testkørsler.
Det blå lyn nyder udsigten fra et kvikt stop på den smukke rute.
Set fra Xenonlygterne…
Godt at vide
Fod Focus RS kom til Danmark ultimo marts, og bilen er en videreudvikling af Ford Focus ST. Der vil samlet set blive produceret 9-10.000 eksemplarer, hvoraf kun 20 kommer til kongeriet. RS står i øvrigt for Rally Sport, og det kan høres – Ford har arbejdet med lyden, som kan ”nydes” ude såvel som inde, når maskineriet bliver fodret med lige dele benzin og letlevende højrefod. RS fås kun med tre døre, og under kølerhjelmen, der skal åbnes med nøgle, ligger en 2,5 liter turbomotor (række 5), som via de seks manuelle gear kan bringes op til intet mindre end 263 kilometer i timen. Prisen ligger på 572.750 kroner. Der kan læses mere på www.ford.dk
Tjek Onkel Berners indslag på http://ekstrabladet.tv/biler/article1142826.ece og Farbror Karlshøjs opdaterede hjemmeside med RS-indslag fra Nice og omegn på www.autobild.dk/video/2009/03/ford-focus-rs
RejserPosted by Nicolai Klingenberg 26 Mar, 2009 00:41:14Intensive timer
Efter indlogering på hyggeligt bådhotel, gik turen fluks videre til Grandhotel Les Trois Rois (www.lestroisrois.com) med fem stjerner og et hav af gastronomiske anerkendelsesplatter på indgangspartiet. I godt selskab med repræsentanter fra den italienske presse og Linde Werdelin gik de næste par timer med slagplaner for næste dag, hvor BaselWorld skulle slå dørene op…
BASELWORLD - nu med jazz
En delvist anstrengt optimisme...
Efter pressekonference med sovende asiat som sidemand, men en ærlighed fra messens talsmænd omkring en særlig finansiel situation på verdensplan, som dog blev tilsat en optimisme, gik turen fluks videre til interview og dialog med Morten Linde og Jørn Werdelin, som skal publiceres i Børsen inden for en overskuelig fremtid.
Og skal man pege på nogle faktorer hos den danske duo, der med sit dream team har formået at komme overordentlig godt fra start, så må det være innovation i den ellers ganske konservative urverden. Samarbejdspartnere af den helt gamle og fine skole krydres med nytænkt markedsføring, instrumenter til urene, nye materialer til remmene og så fremdeles. Det er første gang Linde Werdelin er på Basel-messen, og selvom standen ikke var officielt åben, blev den besøgt af flere udenlandske journalister, der bad om tid til interview. Linde Werdelin har desuden fået fat i nye markeder, hvilket nemt kan blive en løsning på den førnævnte finansielle problematik…
SpidoLite - vægtreduceret dansk urkunst tilsat nytænkt markedsføring
Tre stykker sødt og to ur-entusiaster...
Manden fra flyet
Efter den officielle åbning af messen for pressen, gik turen med raske fjed og syvmilelaksko til Ulysse Nardin, hvor sidemanden, Morten Nielsen, fra gårsdagens flyvetur nu havde en officiel stand med sit projekt: Chairman – verdens første hybrid luksusmobiltelefon. Mobilen, der blandt andet har kig til oplyst rotor på bagsiden, fingeraftrykslæsning og tydelige referencer til Ulysse Nardins ure, hvor den mest iøjefaldende er batteriindikatoren, der har samme layout som power reserve indikatoren på nogle af urene. Telefonerne har en størrelse, der skyder mantraet Less is more til jorden, og prisen er så sandelig heller ikke for enhver – med en startpris på 8.700 og en slutpris på 37.500, er der lagt op til the big spenders. Priserne er i øvrigt opgivet i euro.
Falsk manus nigra med ægte tele-lir...
Efter sigende skulle det russiske marked have en stor interesse for det dyrebare ringeaggregat...
Sløret billede, men med kig til rotoren, der er med til at lade telefonen op. Rotoren er i øvrigt oplyst, så diskretionen er lagt på hylden - øverst til venstre ses kameralinsen, der tager fotos i en opløsning på fem megapixel.
Da diverse bloggere fik opsnappet nyhederne om projektet, tikkede de første ordre ind, men telefonerne lanceres først ultimo 2009, og de er alle limiteret til 1846 styk – til gengæld vil der løbende blive udviklet nye modeller. Bliv endnu klogere på www.unchairman.com
Fraklip
Patek - velnok en af urbranchens største stoltheder med drømmepotentiale på hylderne...
To nyheder fra Rolex - Oyster Day-Date II, 41mm i hvidguld og guld...
Flittigt arbejdende og heftigt pakkende skriverkarle...
