Med klud, pen, blok og blog

Med klud, pen, blok og blog

Om bloggen

My-pleasure.dk samler nogle af mine oplevelser og møder med personligheder og livsstil i bred forstand. Her er plads til drømme, store armbevægelser og til tider dekadent livsførelse - alt sammen serveret i øjenhøjde og med et glimt i øjet.

Porsche Speedster – ulv i fåreklæder

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 02 Aug, 2009 23:21:23

Tag noget smukt design, sæt det i stand efter alle kunstens regler, tilsæt originale detaljer, en ny motor og en hel del mundvand fra undertegnede, og du har vognen herunder. En Porsche Speedster anno 1955 er vel noget nær den ultimative og firehjulede drengedrøm, og med 195 friske heste i en 2332 cc motor bliver det vel ikke meget bedre.

90210 - ikke bare en serie og et postnummer, men også underholdning hvor ovenstående model optrådte i.

Sorte nummerplader, forstærket og justerbar undervogn og originale fælge samt ny læderkabine, der dufter bedre end en samling italienske lædersofaer, gør den frække Porsche til en must have for aficionados. Tilsæt vintage-ur, lidt elegant gentleman ekvipering og et overlegent smil og levemanden er velkørende.

En Speedster har ingen sideruder - til gengæld har den elegance fra køler til hæk. Eller bagsmæk om du vil.

Ekstraudstyr er for drengerøve - rigtige mænd kører i øvrigt uden servo...

En blogger i knæ ses i refleksionen - dog primært på grund af billedtagning.

En køretur afslørede at tøsearme skal blive hjemme, og at det kræver en ro i fod og sind. Motoren lyder skøn, og toupeklædte mænd bør lime hårpragten ekstra godt til, når kalechen slås ned.

Sorte nummerplader, karrosseri og kaleche - og grøn af misundelse på den gode måde.

Et navn der ikke hænger på træerne (og heller ikke på siden af ret mange biler).

Vognen er til salg. Konktakt mig for yderligere informationer. Jeg kender det heldige skarn, der ejer den.

  • Comments(0)http://www.my-pleasure.dk/#post93

Stein Bagger’s choice

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 10 Jun, 2009 21:32:14

Jeg har netop hørt i nyhederne, at der blandt Stein Baggers personlige ejendele var spottet talrige lækre ure – blandt andet ”et Vacheron Constantin, som kan koste op til en million kroner”, lød det.

Nu kan det så diskuteres, hvorvidt Richemont gruppen, der udover Vacheron Constantin også ejer brands som Montblanc, Panerai, Dunhill og IWC, ser den slags som god PR, men omtalen var da i hus på landsdækkende tv, og det skulle ikke undre mig, at forhandlere rundt om i Kongeriget muligvis vil kunne mærke en eller anden form for stigende interesse.

Patrimony Traditionnelle Chronograph Perpetual Calendar kunne være at finde i samlingen, men hvem ved...

Det kunne være fristende at lade sig inspirere af Omegas annoncer, og bruge titlen på dette indlæg som payoff, men så vidt kommer det nok ikke i denne omgang. Baggers gode ursmag lader sig dog ikke fornægte…

Med en lille kig til Omega er inspirationen i hus.

  • Comments(0)http://www.my-pleasure.dk/#post78

Mads Holgers legendariske støvler

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 11 May, 2009 14:58:44

Han er hadet af en del, elsket af flere, men han er ikke sådan lige til at komme udenom. Den danske forfatter, partyprins, festarrangør, kvindebedårer og nærmest teolog er kendt for et par bøger, kronikker og ikke mindst sine slangeskindsstøvler.

Nattelivstrio i dagslys - Mads Holger, slangeskindsstøvler og tom boblevandsflaske..

De har – eller modellen i hvert fald – 22 år på bagen (ligesom de fleste af Mads Holgers andre modeller), og i den tid har de gået deres gang på fem kontinenter. De er aldrig løbet fra regningen, men de er løbet fra en sigøjnerkvinde i Buenos Aires, som havde tabt sit hjerte til Holger. Støvlerne har desuden haft frit kig op under talrige kjoler – kunne støvlerne tale, ville det ikke være for sarte sjæle.

Hold øje med støvlerne på en natklub eller et ungpigekammer nær dig.

  • Comments(2)http://www.my-pleasure.dk/#post66

Lad taskerne hænge

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 11 May, 2009 11:00:13

På en veloverstået pressetur fik jeg øje på en særdeles elegant sag, som kvinderne nemt kan få brug for, når den står på snik-snak, skål og frie hænder. Ved første øjekast ligner det måske et lommeur eller en oversized ørering, men formålet er hverken eller.

Må jeg byde på en...?

Den franske kvinde, der var udstyret med aggregatet herover, havde fået sagen af en nær ven, der er designer udi små ting og sager.

Formålet? En taskehænger til borde og barer. Dermed er hænderne frie til at holde på glas, nappe pindemadder og trykke andre hænder. Jeg er blevet lovet en opdatering, hvis sagen kommer i produktion.

Krogen klarer både små som store tasker...

På sin vis er der tale om en unødvendig nødvendighed, men jeg synes, krogen signalerer øje for de små detaljer og et raffinement, der lige sætter prikken over i'et på den detaljeorienterede kvindes fremtræden.

  • Comments(2)http://www.my-pleasure.dk/#post64

Phantom of the highway

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 25 Apr, 2009 20:08:02

Tag omkring tre ton lækre materialer, tilsæt stolte traditioner og gerne en privatchauffør. Så har du – sådan cirka og meget kort fortalt – Rolls Royce Phantom.

Ved et tidligere besøg hos Luxcar, blev jeg inviteret på en køretur i den hvide flyder, der ikke blot trækker fra nul til hundrede på 5,9 sekunder, men som også trækker mange vendte hoveder, et par åbne munde og en hel del smil.


Velplaceret på bagsædet, hvor man nu engang bør sidde fra tid til anden, hvis man skulle erhverve sig et stykke automobil af denne kaliber, gik turen rundt i nærmiljøet. Og lad det være sagt med det samme – skulle jeg have et mobilt kontor, så er Phantom’en bud numero uno, omend det er i drømmene.

Med centimetertykke måtter, velduftende læder, klap-ud-borde, ædeltræ, knap til lukning af døre, særlig belysning og et audioudstyr, der smukt akkompagnerer en sagte brummen fra V12 motoren på 6,7 liter, var jeg hensat til en anden verden, jeg nemt kunne blive forfalden til at opleve igen.

Phantom'en har en fortid i USA, hvor en unavngiven celeb ganske givet har hvilet fødderne på fodstøtten og slupret champagne.


For svage arme, der ikke ønsker at strække sig for langt. Et tryk på knappen og døren lukker.

Selvom påklædningen var en kende upassende, følte jeg mig højt på strå, og vognen vil uden tvivl kunne bruges som rullende PR-søjle, for de knapt seks meter er så godt som umulige at overse.

Set fra den rette vinkel - a.k.a. bagsædet..

Diskret logo i midten af det store rat, der signalerer "good old days"...

Et analog ur viser tiden, og faktisk er man ikke meget for elektroniske løjer hos RR, men ved et diskret tryk...

... vender uret rundt i bedste James Bond stil, og et komplet styresystem med blandt andet navigation kommer til syne.

Margit og Erik Brandt havde i sin tid et køretøj af et andet mærke, men den store vogn med tilhørende chauffør gjorde sit for, at duoen blev genkendt og fotograferet – og at udenlandske forretningsforbindelser blev afhentet i fineste stil i lufthavnen.

Suicide door og en svært tilfreds Klingenberg

Nu er spørgsmålet så bare, om der er nogen, der tør trodse krisen og gå all in.

Sig det med blomster - eller med en personlig nummerplade.

  • Comments(1)http://www.my-pleasure.dk/#post48

Manden der aldrig går ned på vognene

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 14 Apr, 2009 12:51:20

Christian Sauerberg har handlet med biler i snart to årtier, og i øjeblikket har han en særdeles spektakulær samling af finere køretøjer, hvoraf jeg havde fornøjelsen af at opleve et par af perlerne. Salgslisten tæller alt fra Lamborghini Murciélago LP640, Mercedes SLR McLaren og Porsche 911 GT3 til Ferrrari 360 Spider, kongerigets eneste Nissan GTR, en Bentley Continental GT Mulliner og en Rolls Royce Phantom. Punktum.

Mulliner a la Bentley - brutal, elegant og smuk.

Ædeltræ, læder og eksklusiv saloon stemning med et stort strejf af gentleman.

Glemt alt om en kedelig gearstang - knoppen her kunne lige så godt have siddet på en stok hos en adelsmand.

Sauerberg slår sig primært på salg af biler i Sverige og flexleasing i Danmark til interessante priser – de 180 famøse procent, vi normalt betaler i afgift på biler, kan trods talt tage pusten fra de fleste, når man bevæger sig i det fornævnte prisniveau.

Rød-hvid luksuskombi - forrest har vi Ferrari 360 Spider med F1 gear og italiensk potens i alle gear.

Smukke kurver fra kølerhjelm til bagparti...

Nummerplade og bil i herlig symbiose.

LuxCar er foretagendets officielle navn, og de let tilkørte eller nye biler stammer fra gode kontakter i både Europa og USA. Bilerne er blevet bragt til Danmark, hvor de firehjulede kareter gennemgår et større tjek og serviceeftersyn samt klargøring, inden de præsenteres for kunderne – blandt de vigtigste parametre i Sauerbergs forretningskoncept fremhæver han særligt ”After sales service”, som ligger i forlængelse af det konkrete salg.

Og de fleste bilinteresserede med lidt penge til overs kan faktisk være med – en Porsche 911 med nogle år på bagen, kan flexes for 3-4.000 kroner om måneden, når vognen er indkøbt for cirka 200.000 kroner.

De fantastiske fire

På en april mandag skinnede solen på bedste halleluja-vis, og jeg blev præsenteret for fire skønheder, der skulle dække ethvert kørselsbehov: En Rolls Royce Phantom til en tur i byen eller længere kørteture, en Nissan GTR til track days, en Ferrari 360 Spider til topløs kørsel og en Bentley Continental GT Mulliner til de resterende dage. Med en garage som ovenstående (og illustreret herunder), vil den standsmæssige kørsel være i hus og carport, og det bør overvejes at investeres i en chaufførbolig, da den 6,2 meter lange Rolls ofte bør nydes fra bagsædet.

Fra venstre mod højre: Bentley, Nissan, Rolls Royce og Ferrari. Keys please...

Danmarks eneste Nissan GTR - vognen der har slået samtlige rekorder på Nürburgring for biler i produktion. Nul til 100 på under fire sekunder...

Med førnævnte 0-100 tid, vil de fire udstødningsrør ganske givet være det, du typisk ser til Nissan GTR.

Rå kabine med sportsæder og en masse elektronik

Elektronik til de gadgetglade.

Det skal dog også siges, at LuxCar har biler i en mindre voldsom kaliber – både hvad angår image og pris. BMW M3 cabriolet fra 2003, familiecontainere i form af et par Range Rover Sport og et par Porsche Cayenne, men en aristokratisk Jaguar XJR har blandt andet også sneget sig ind på garagelisten.

Via det svenske kontor har LuxCar, desuden fået det brede smil frem på svenskere såvel som danskere, der er bosiddende i Sverige.

Blandt de fire frække ville jeg personligt kaste min automobilske kærlighed på Bentleyen – power, elegance og med et flueben i ”Med det hele” feltet på udstyrslisten bringer B’et op i den sublime liga for firehjulede feinschmeckerier.

Garagegodterne kan erhverves via Christian Sauerberg, som træffes på +45 60 659 911 – læs også mere på www.luxcar.se.

Post om den fornemme Phantom følger...

  • Comments(0)http://www.my-pleasure.dk/#post39

Da Martin kom på landet

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 11 Apr, 2009 23:21:37

Sol fra en skyfrihimmel, det nordlige Sjælland, påskedovenhed og fuld fart frem. Aston Martin slog vejen forbi afkørsel syv og tilbagelagde dernæst knapt ti kilometer og arriverede i en ellers spartansk udstyret garage. Den engelske gentleman hører til på toppen af listen over min drømmekøretøjer og en tur i den veludrustede V12 maskine cementerer postulatet om, at man snildt kan være brutal og elegant i sin fremtoning.

Selv med vissen hæk som baggrund tager den smukke DB9 sig mere end godt ud. You may fall in love at spring time...

Henrik Fisker har slået stregerne til mirakelkareten, der har en tophastighed og acceleration, som kan flå parykken af selveste Thorkild T. I med nøglen, lad læderet og de stramme sæder omsvøbe korpusset, tryk på start, og nyd dernæst brølet fra den arrige motor.

Strike a pose - nu med store alu-sko...

Den hvide dame blev i baggrunden...

Fartnålen har frit lejde til 330 km/t på speedometeret - papirlappen i midten er privateje...

Strømlinet Fisker signatur

Forvent hoveddrejninger, thumbs up og eventuelt en jantelovsridse på en af skærmene ved parkering i områder med mindre tolerante indbyggere.

Gentleman logo med borgerligt efternavn.

Vognen kan i øvrigt købes – kontakt mig for yderligere informationer. Opdateret: Vognen er alligevel ikke til salg.

  • Comments(1)http://www.my-pleasure.dk/#post36

Lynvisit hos Franz Jaeger & me

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 05 Apr, 2009 17:48:25

I Ny Østergade 11 i det indre København ligger mit foretrukne mekka for brugte ure, hatte og maskulint tilbehør. Jeg har skrevet om stedet flere gange, og jeg slår jævnligt et smut forbi for at hilse på Henriksen og studere nye sager.

Kig fra gaden til ur-oasen i Ny Østergade 11...

Denne gang skulle det nyerhvervede Rolex Oysterdate Precision fra 1965 dog med, da klokkeværket taber lidt tid – et service er nu bestilt, og maskineriet burde være køreklart om små to uger.

Mit nye Rolex med 44 år på bagen skulle have sundhedstjek og foventes udskrevet om to uger.

Håndknyttede armbånd with a touch of uhygge - men masser af coolness. Og lavet af dansk pige.

Lidt uden for New York holder Lola til, og hun har formået at afsætte hovedbeklædninger til store dele af verden. I september aflagde jeg hende et besøg i forbindelse med et interview. Fantastisk kvinde, som nu også har en del af sit udvalg hos Per Henriksen.

Forårskreationer til hovedet - nu med bredere bånd end tidligere...

Audemars Piguet, Rolex, Audemars Piguet og Rolex - jeg gentager ikke, men lister blot fra venstre mod højre...

Det er ikke kun finere ure, der kan friste - manchetknapper i guld, skjorteknapper og andet stads til den sande gentleman med hang til god stil ligger side om side med hatte, urremme og stuff to die for.

Fyld de tomme huller i manchetterne ud med noget ordentligt - det pynter...

Patek Philippe i guld til den velhavende med hang til klassisk urstørrelse. Ny ejer søges...

Se flere emner på www.franzj.com

  • Comments(0)http://www.my-pleasure.dk/#post23

Snapshots fra SIHH

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 26 Mar, 2009 18:11:34

The Salon International de la Haute Horlogerie er for længst afsluttet, men fortjener alligevel en ”post”. I løbet af messens fem dage blev journalister og indkøbere fodret med nyheder, nye rekorder og andre horologiske inputs. Et par enkelte smykker blev det dog også til…

Der var stil over Audemars faste model, som med fast blik præsenterede nogle af firmaets elegante smykker.

Model nummer et til fire: Smykke: Piaget. Kjole: Ukendt. Barm: Modellens egen.


A. Lange & Söhne er tysken, der kan sit kram udi finere urmageri. En dybt koncentreret og lavmælt urmager knokler på minimale detaljer, som kunne følges forstørrelsesglas og video på en opstillet skærm.

Mellem de lange og mange pressemøder, var der frit slag i de mange restauranter, hvor blandt andet sushi ad libitum kunne stille den værste sult. Kvit og frit endda.

  • Comments(0)http://www.my-pleasure.dk/#post10

Svensker-look for neden

SpottetPosted by Nicolai Klingenberg 26 Mar, 2009 15:28:27
Sort har ikke spor med naboen på den anden side af sundet at gøre, men det har den blå og gule farve, som her ses påført på snørrebånd og strømpe. Skoen er fra Shoo og og kan blandt andet købes hos Samsøe Samsøe, Illum, Eikon i Århus og Magasin. Strømpen er fra Falke, men flyver ingen steder...
Benny-farvet strømpe møder lak og brandhane...

  • Comments(0)http://www.my-pleasure.dk/#post4